Vejret på Koh Lanta

Thailand er altid garant for høje temperaturer året rundt. Vejret på Koh Lanta er ingen undtagelse og her får I derfor tropestemning, lunt badevand og varme nætter for alle pengene. I kan rejse til Koh Lanta hele året. Temperaturerne ligger stabilt på lidt over 30 grader, uanset rejsemåned. Generelt er vejret på Koh Lanta dog bedst om vinteren. Det er nemlig her, der falder mindst nedbør.

Thailand Koh Lanta Destination Koh Lanta Koh Lanta Beach ST 305803361 1

Vejret på Koh Lanta er sommervejr fra oktober til marts

Temperatur i oktober-november
30°-31°°C
Temperatur i december-januar
31°°C
Temperatur i februar-marts
32°-33°°C
Koh Haa Pimalai Resort And Spa Area Images PIMALAI 58 1

Fantastiske vintre og våde somre

Om sommeren dominerer områdets monsunvinde og når de regerer på deres højeste, sender de masser af blæst og regn henover Koh Lanta og det øvrige Thailand.

Det betyder ikke, at det nødvendigvis regner dagligt, men sommeren er overvejende våd. Temperaturen er samtidig høj og de store mængder regn øger luftfugtigheden. Det kan få luften til at føles en smule trykkende. Derimod føles temperaturerne i de mere tørre vintermåneder mere behagelige – og det er netop også her, de fleste besøger Koh Lanta.

Vejret på Koh Lanta, og i Thailand generelt, kan dog være en smule uforudsigeligt. I kan derfor aldrig være helt sikre på at undgå en lille smule nedbør. Den falder dog som regel i form af kortvarige byger og i den høje varme, kan et regnskyl endda virke helt forfriskende på de fleste.

De bedste betingelser for en badeferie får I fra november til april og vejret på Koh Lanta er overvejende tørt i særligt december og januar.

Vil I hellere rejse i sommerhalvåret får I de tørreste måneder i maj og juni.

Thailand Koh Lanta Destination Koh Lanta Tropical Beach ST 347693402 1

Vejret på Koh Lanta er perfekt til en badeferie

Hele året ligger gennemsnitstemperaturen over 30 grader og nogle dage er det endnu varmere.

Kombineret med det lune badevand, som nemt sniger sig i nærheden af lune 30 grader, er vejret på Koh Lanta som skabt til en badeferie. Nætterne er temperaturmæssigt lige så gavmilde og med en gennemsnitstemperatur på omkring 25 grader, minder de om en god dansk sommerdag.

Vejret på Koh Lanta er derfor perfekt, når både kroppen og sjælen skal varmes op i det danske våde forår, blæsende efterår eller den kolde vinter.