

Skal du medbringe golfbag, skal dette altid bestilles som ekstra bagage – golfrejsen inkluderer ikke transport af golfbag. På europæiske rejsemål koster transport af golfbag kr. 300 per vej og bestilles samtid med rejsen. Golfbag må maks. veje 15 kg.
I forbindelse med bestilling af en individuel golfrejse eller golfpakke, skal du ønske starttider. Dette gøres hos rejsekonsulenten eller på vores hjemmeside. Der er enormt stort pres på golfbanerne i Sydeuropa – specielt i perioden oktober til april. Vi anbefaler derfor at bestille så tidligt som muligt. Specielt på De Kanariske Øer oplever man, at flere baner næsten er helt fyldte 2-3 måneder i forvejen. Den ønskede tid er derfor kun et ønskemål. Bekræftede starttider får man normalt ca. 2-3 uger efter sin bestilling, hvis der går længere tid, hører vi gerne fra jer.
Banerne er åbent året rundt – og der foretages derfor jævnligt vedligehold. Hvornår, dette gøres, afhænger af vejret – men normalt i perioden maj til medio oktober. Banerne er oftest åbne og spilbare, men græsset kan være lidt længere og greens lidt langsommere. Vi kan ikke på forhånd garantere, hvornår disse perioder falder – hvis du vil vide det præcist, skal du kontakte din rejsekonsulent.
Alle baner har et anbefalet handicap-krav – oftest 28 for herrer og 36 for damer. Man kan godt requeste tider, selvom man har lidt højere handicap – mange gange vil man så få lidt senere starttider, hvis der er meget pres på banen. Banen har ret til, på forlangende, at se gyldigt handicapbevis. Det vigtigste er, at man evner at følge spilletempoet – således man ikke mister afstand til de forangående. Sker dette, vil man oftest blive kontaktet af banens Marshalls.
Dette kan lejes direkte i klubhuset. Har du særlige behov, kan vi være behjælpelig med reservation af buggy, som betales direkte til banen ved ankomst.
Afhængig af hvilken bane du skal spille, skal du forevise enten din billet eller en golfvoucher. I det tilfælde der skal afleveres voucher, så udleveres denne af din rejseleder ved ankomst til rejsemålet.
Skulle det ske at vejret ikke arter sig – i tilfælde af ekstrem blæst eller regn, så er det banen, der suverænt afgør, hvornår banen er spilbar eller ikke – og om man derfor kan få sin greenfee refunderet. Det kræver også, at man møder op på det givne spilletidspunkt. Er du i tvivl, så spørg din rejseleder.
Hvis man ønsker at afbestille allerede bekræftet greenfee, når hele rejsen er slutbetalt (60 dage før afrejse), kan man ikke påregne at få sin greenfee refunderet.
Sydeuropæiske baner holder også på formerne! Det er derfor et krav, at det spilles med krave på overdelen, og at evt. shorts går til knæene. Det accepteres ikke at spille med sandaler, og golfsko må ikke have stål spikes.
Har du tilkøbt transfer til hotellet, KAN det ske, at golfbags transporteres separat – dette kan ske, hvis der er rigtigt mange golfspillere til samme hotel.
Et godt råd – kom i god tid! Minimum en halv time for din starttid, således du kan nå at checke ind i klubhuset, proviantere lidt, og måske slå et par putts. Det er dit eget ansvar at overholde starttiden på første tee. Kommer du for sent til en starttid, er indbetalt greenfee som udgangspunkt tabt. Så kom i god tid – for din egen skyld.