

Hvis du allerede er stamkunde hos Bravo Tours, vil jeg først og fremmest gerne sige tak. Tak, fordi du har valgt at rejse med os igen og igen. Det betyder mere, end du måske tror.
Og hvis du endnu ikke er stamkunde, er jeg også rigtig glad for, at du har fundet vej hertil.
Hos Bravo Tours har vi altid ment, at en ferie handler om meget mere end fly, hotel og destinationer. Den handler om forventningens glæde, gode oplevelser og minder, man tager med sig hjem. Derfor betyder det også noget særligt for os, når en gæst vælger at rejse med os igen.
Som en tak har vi skabt vores stamkundeunivers.
Her belønner vi de gæster, der vender tilbage, med en række særlige fordele på udvalgte rejser. Men endnu vigtigere er det vores måde at sige tak for den tillid, de viser os, hver gang de vælger Bravo Tours.
Når du har rejst med Bravo Tours to gange, bliver du automatisk stamkunde. Det vil du få besked om i en mail fra os.
Det er helt gratis, og dit stamkundeskab har ingen udløbsdato; når du først er inde, så er du inde.
Som stamkunde får du adgang til særlige fordele på udvalgte charterrejser, ligesom du løbende modtager inspiration, rejsetips og information om nye rejser og gode tilbud.

Kr. 300 ekstra rabat pr. person på udvalgte charterrejser – oven i vores bestil-tidligt-rabat.

Gratis indchecket bagage ombord på flyet

Gratis klassisk måltid ombord på flyet

Direkte stamkundelinje på telefonen til vores rejsekonsulenter
Læs mere om hvad det vil sige at være stamkunde herunder.
Typisk gælder fordelene:
På sommerrejser i perioden fra april til oktober
Ved bestilling fra 1. juli til og med den 31. december.
På vinterrejser i perioden oktober til april
Ved bestilling fra 1. januar til og med 31. maj.
De præcise datoer kan variere en smule fra år til år. Vi sender altid en mail, når stamkundefordelene er aktive, og hvornår de udløber.