Rejsen starter i den historiske bydel, La Laguna, som ligger i udkanten af hovedstaden Santa Cruz. Her bor vi på La Laguna Gran Hotel. Foruden den UNESCO-hædret bymidte i La Laguna, skal vi selvfølgelig også på byvandring til hovedstadens største seværdigheder. Vi bliver klogere på den lokale vinproduktion og smager selvfølgelig også på flere af områdets vine. Fra vulkanen Teide ser vi solen drukne i havet og oplever den mageløse stjernehimmel, der åbenbarer sig efter mørkets frembrud. Her overnatter vi på Parador de Las Cañadas del Teide. Vi skal besøge nogle af smukkeste lokale byer, herunder Masca-dalen gemt fra hårnålesving og dramatiske klipper.
Sidste del af ugen bor vi på Hotel Zentral Center i Playa des las Americas og dagene byder bl.a. på en dagstur til La Gomera og alle must sees på øen: Biosfære reservatet Garanjonay Nationalpark med sine store laurbærtræer, udsigtspunktet Roque de Agando på midten af øen, fantastiske bjergbyer og får en demonstration i det finurlige fløjtesprog, som er helt unikt for La Gomera.
En fantastisk uge på to af de skønneste Kanariske Øer rundes af på bedste vis med en stemningsfuld afskedsmiddag med lokale specialiteter.
Bemærk venligst, at der kan ske ændringer i rejsens dagsprogram, ligesom hotellet kan ændres til lignende alternativ.

*Hotellerne kan ændres til tilsvarende alternativer

Tre nætter tilbringes på La Laguna Gran Hotel, som er indrettet i en stemningsfuld, historisk bygning midt i San Cristóbal de La Laguna. Her bor man centralt og omgivet af byens særlige charme.