Over 18 år gammel
0-18 år


Hvis lune briser, vuggende bølger og blødt sand er indbegrebet af ferie for dig, er vores strandhoteller den oplagte indkvartering på din næste rejse. Her bor du direkte ved stranden og har derfor ikke langt fra hotelværelset til ægte sommerstemning ved strandbreddens liggestole.
Du har med andre ord havet som nabo på hele din ferie og kan dermed fra morgen til aften dufte det lokkende saltvand og nyde det smukke syn af de mange nuancer af blå, som udsigten ved stranden byder på.
Alle vores strandhoteller er nøje udvalgt, så de kan danne den perfekte ramme om din ferie. Udover at de enten ligger direkte ved stranden eller med en maksimal gåafstand på 100 meter, byder vores strandhoteller også på en lang række forskellige faciliteter.
Det betyder, at du har mulighed for at finde en ferie, der matcher præcis dine ønsker. Her kan du nemlig både forkæle dig selv med All Inclusive og halvpension eller blot morgenmad, hvis du hellere vil have en masse forskellige kulinariske oplevelser.
Du kan også vælge et strandhotel, hvor du kan kombinere en dag på stranden med en dukkert i poolområdet, ligesom vi byder på strandhoteller med fitness og spa. Derudover er der mulighed for at holde ferie i fred og ro på vores strandhoteller henvendt til voksne rejsegæster eller tage på en god gammeldags badeferie for hele familien med alt, hvad det inkluderer af børnepools, vandrutsjebaner og legepladser.
Kort sagt: Hos Bravo Tours finder du med garanti det perfekte strandhotel til din ferie.
De mest attraktive feriemål i Europa og det øvrige udland er placeret langs kysterne, og der er derfor rig mulighed for at finde strandhoteller overalt i verden.
I Europa ligger de fleste af vores strandhoteller i Spanien, hvor Costa del Sol, Mallorca og Costa Blanca ikke kun er mange danskeres favoritrejsemål, men også spaniernes egne.
De græske øer Rhodos, Kreta og Zakynthos byder også på skønne strandhoteller ved Det Ægæiske Hav, og vil du gerne yderligere vestpå, har Tyrkiet også masser af muligheder for at lade batterierne op på fantastiske hoteller direkte ved stranden.
Vil du gerne endnu længere væk fra hverdagen, tilbyder vi også ferier på strandhoteller i Egypten og Thailand.
Afhængigt af rejsemål kan du flyve til vores strandhoteller fra både København, Billund og Aalborg. Vælg blot den ønskede afrejselufthavn i venstre side og få sorteret de forskellige strandhoteller efter, hvor du gerne vil rejse fra.
Et strandhotel defineres ved, at det ligger tæt på stranden. Hos Bravo Tours skal stranden ligge indenfor 100 m af hotellet, før det defineres som et strandhotel. Det skyldes, at vandglade gæster skal være sikker på at være tæt på stranden, når de vælger et strandhotel hos Bravo Tours. Derfor er hotellerne på denne side også indenfor en rækkevidde af 100 m til den nærmeste strand.
Strandhotellerne er for alle dem, der elsker vand eller bare holder af at nyde den smukke udsigt over havet. Ved mange strandhoteller er der typisk også forskellige vandsportsaktiviteter, som fx jetski, vandski, paddleboard, vandscooter, snorkling, dykning, surfing mfl.
De steder, hvor der er vandsportsaktiviteter, skal du være opmærksom på, at de kan være lukket ned uden for højsæsonen. Så hvis du vil være sikker på, at de har åbent, skal du rejse i højsæsonen altså sommerperioden.
Hvilket strandhotel du skal vælge, afhænger af hvilke ønsker du har for din ferie. Der findes mange forskellige typer af strandhoteller. De kommer både i forskellige prisklasser, i forskellig kvalitet og med forskellige muligheder.
Så først og fremmest skal du gøre op med dig selv om, hvad det vigtigste er for din ferie. Er det fx vigtigt for dig at bo på et 5-stjernet luksushotel? Eller er det mere vigtigt, at du bor med All Inclusive, så du ikke skal tænke på måltiderne? Eller er det en kombination af begge, eller noget helt tredje?