Hoteller med vandrutsjebaner

Hvem vil ikke gerne vinde prisen som årets mor, far eller bedsteforælder? Ved at vælge et af vores hoteller med vandrutsjebaner, når I planlægger ferien sydpå, er der uden tvivl meget kortere til den ærefulde titel. Vælger I samtidig et hotel, der også er børnevenligt på alle andre fronter, er både børn og voksne yderligere sikret en perfekt solferie.

Portugal Algarve Albufeira Alfagar Alto Da Colina Waterpark 3
Greece Crete Chania Sirios Village Pool Side Copy

Hoteller med vandrutsjebaner

Hvem vil ikke gerne vinde prisen som årets mor, far eller bedsteforælder? Ved at vælge et af vores hoteller med vandrutsjebaner, når I planlægger ferien sydpå, er der uden tvivl meget kortere til den ærefulde titel.

Vælger I samtidig et hotel, der også er børnevenligt på alle andre fronter, er både børn og voksne yderligere sikret en perfekt solferie.

På vores hoteller med vandrutsjebaner hersker nemlig liv og glade dage. Her stråler de glade smil om kap med solen og de farvestrålende rutsjebaners kulør er perfekt mod poolens lyseblå vand. Alt imens de kølende sprøjt fra børnenes leg i poolen er herligt forfriskende på den solvarme hud.

På vores hoteller med vandrutsjebaner er der generelt børnevenligt, uanset om børnene er små eller store. I forbindelse med vandrutsjebanerne finder du også børnepools med en sikker vanddybde og ofte også øvrige legeredskaber. Det er derudover de fleste steder tilladt at medbringe sit eget badedyr eller sin egen luftmadras til endnu mere sjov vandleg.

På de fleste hoteller er der desuden mindre soppebassiner til de alleryngste, som her kan lege uforstyrret og trygt med forældrene lige ved pool-kanten. Og bliver børnene trætte af vandplask, er der også ofte legeområder på land.

Hoteller med vandrutsjebaner kan være svaret på et vaskeægte vandeventyr, og der er mange gode grunde til at vælge et hotel med vandrutsjebaner:

  • Vandrutsjebaner er sjove for både børn og voksne. Særligt børnene elsker et fantastisk vandparadis med vilde og sjove vandrutsjebaner.
  • På hoteller med vandrutsjebaner er der typisk også et vandland, som byder på flere timers vandsjov for hele familien. I de forskellige vandlande er der typisk forskellige vandbassiner, som fx et bølgebassin, et aktivitetsbassin og meget andet.
  • Børnene bliver nemt underholdt, så forældrene kan glædes ved børnenes latter og måske slappe af ved poolkanten med en god bog.
  • Vandrutsjebaner er ofte en attraktiv attraktion hvor folk samles, så der er god mulighed for at skabe nye bekendtskaber.

Hotellerne har typisk et bestemt tidsrum, hvor vandrutsjebanerne har åbent. Det er forskelligt fra hotellerne hvornår åbningstiderne er, men det er typisk i dagtimerne, hvor man kan forvente at få glæde af rutsjebanerne.

Nogle hoteller har vandrutsjebaner, hvor der er aldersbegrænsning på. Det kan være på grund af vandrutsjebanens størrelse, eller sikkerhedsforanstaltninger.

Hvis hotellet har store og vilde vandrutsjebaner, kan der godt være en aldersbegrænsning for de yngste, så de ikke må bruge rutsjebanen. I disse tilfælde vil der dog typisk være mindre vandrutsjebaner, som de yngste kan bruge i stedet.

I andre tilfælde er der aldersbegrænsning på mindre vandrutsjebaner, da voksne vil være for store til at bruge vandrutsjebanen.

Hos Bravo Tours har vi flere hoteller med vandrutsjebaner, i forskellige lande. Du kan fx finde hoteller med vandrutsjebaner i Tyrkiet, Grækenland, Spanien, Bulgarien og Portugal.

Udover at hotellet skal have vandrutsjebaner kan det også være du har andre krav til dit hotel. For at gøre det nemt for dig, kan du på siden her filtrere efter dine øvrige krav. Det kan være du har krav til om du vil flyve fra Billund, Aalborg eller København, eller om det skal være et All Inclusive Hotel.