
Alt foregår i et afslappet tempo, når du rejser til Koh Lanta, som er noget helt for sig selv, og et af de steder i Thailand som endnu er uspoleret. Udover de fantastiske oplevelser ved de smukke strande, så er der masser af oplevelser i den tropiske natur, og de små hyggelige landsbyer rundt omkring på øen.
Man ankommer ved Baan Saladan Landsbyen i den nordvestlige del af øen med passager- og bilfærge. Det er også i denne landsby, at de fleste indkøbsmuligheder med markeder for mad og souvenirs, dykkerbutikker, bil- og cykeludlejning findes.

Der er masser at give sig til på de mange fantastisk strande langs kysten, men hvis du leder efter en endnu mere afslappet atmosfære, vil du elske den sydlige ende af øen. Hvis du vælger at tage turen derned, så bliver du belønnet af en række smukke, små strande, som er omgivet af naturskov og jungle. Her finder du også en lang, men ikke-udfordrende, vandretur op til vandfaldet ved Klong Jark Strand.
Koh Lanta Old Town, eller Sri Raya, er en charmerende lille badeby på øens østkyst. Som den ældste landsby på øen - og øens oprindelige centrum - er den rig på historie og thailandsk kultur. Her bor sø-sigøjnerne i deres små huse, som er bygget på pæle. Her finder du også flere rigtig gode spisesteder til små penge.
Du kan også vælge, at besøge en af de mange andre nærliggende øer. Phi Phi øerne ligger kun 30 minutters sejlads fra Koh Lanta. Men også Koh Ngai øene er bestemt et besøg værd. Ønsker du at opleve øerne på bedste vis, så er en tur med de karakteristiske longtail-både et godt valg.

Khlong Dao Stranden
Klong Dao Beach er den mest populære familiestrand, hvor der også er et stort udvalg af restauranter. Stranden er dejlig stor og bred. Her er alle hoteller og restauranter placeret og det er her junglen og stranden mødes.
Long Beach
Long Beach, også kendt som Phra Ae, er den største strand og en af de mest populære af Koh Lantas strande. Her finder du dejligt blødt og fint sand, som strækker sig over 4 kilometer i længde og derfor er den stor nok til aldrig, at føles for befolket. Stranden er perfekt til lange dejlige gåture. Der findes massevis af små restuarnter og barer. Husk at prøve restauranten Funky Fish.
Klong Nin Stranden
Klong Nin er en lille landsby beliggende midt på Koh Lanta Yai. Den dejlige sandstrand strækker sig i flere kilometer og har en meget rolig og afslappet atmosfære. Der findes masser af små hyggelige barer og restauranter i området, samt et par supermarkeder. Det er også her, du finder de kendte Bai Toey træer.
Kantiang Stranden
Helt sikkert en af de bedste strande på Koh Lanta.

For dem, der ikke ønsker at tilbringe hele ferien på stranden, så er der masser, at lave på Koh Lanta. Udforsk den smukke gamle by i Lanta med sø-sigøjnerne, lær yoga, eller tag på vandreture langs de smukke stier i Koh Lanta National Parken. Lær Muay Thai kampsport eller se en af kampene på et af fitnesscentrene. Der er også mulighed for at lære sig lidt thailandsk kogekunst på kokkeskole eller man kan tage på udflugt med en af de lokale fiskerbåde. En dejlig oplevelse er også et sunset cruise, hvor du kan nyde mad og drikke, mens solen går ned.

Når du rejser til Koh Lanta, foregår rejsen på egen hånd og er altså uden dansk rejseleder. Bravo Tours i Danmark er selvfølgelig tilgængelig 24 i døgnet på telefon. Vi er der, hvis du har spørgsmål – og du kan altid få fat i os, hvis der sker noget uforudset på din ferie.

Koh Lanta er placeret i Andamanerhavet syd for Krabi. Den bedste tid at besøge Koh Lanta er i højsæsonen fra november til midt starten af april. Her er temperaturerne dejligt varme og himmelen klar og lys. Der er meget lidt regn på dette tidspunkt, hvilket gør stranden til et attraktivt sted, at hænge ud i løbet af dagen

Mange hoteller i Thailand tager en sikkerhedsdeponering på 500-1.000 kr., når du checker ind på din badeferie. Du kan betale med kort eller kontanter. Bruger du betalingskortet, reserveres pengene på kortet. Da tilbagebetaling af depositum er via lokale banker, kan det tage 4-6 uger, inden beløbet igen er tilgængeligt på dit kort efter hjemrejse. Betaler du med kontanter, bliver beløbet refunderet i forbindelse med check-out, hvis alt er, som det skal være.
Transfer til/fra hotellet er et muligt tilkøb, så du selv har friheden til at vælge.