Velkommen til AluaSoul Costa Adeje – et moderne voksenhotel (+16 år), som ligger centralt i byen Costa Adeje. Hotellet er undergået en fuld renovering i 2024 og fremstår derfor lækkert og moderne. Her bor du tæt på butikker, restauranter og cafeer, men du har også kun ca. 200 meter til den nærmeste strand.
Du kan nyde de renoverede faciliteter, som indebærer et udendørs poolområde med swimmingpool og solterrasse, hvor du kan slappe af på de tilhørende solstole under en parasol.
Hotellet har et underholdningsteam, som sikrer, at der er noget sjovt at lave i løbet af dit ophold. Her er der daglige sportsaktiviteter på hotellet, mulighed for aktiviteter på havet som paddelboard, kajak m.m., og så er der aftenunderholdning med fx live-musik.
På AluaSoul Costa Adeje er der tre restauranter. Terra er en buffetrestaurant, hvor du kan indtage dagens hovedmåltider, Mare Nubium er en a la carte-restaurant, som kombinerer traditionelle kanariske retter med moderne teknikker, og på Kentia kan du nyde drinks og mindre måltider. På baren La Luna kan du nyde en lækker drink, og i hotellets poolbar, Agua, er det muligt at få drikkevarer og snacks.
Nyd afslapning og aktiviteter
AluaSoul Costa Adeje har et lækkert wellnessområde, så når der er dømt total afslapning, er det her, du skal tage hen. Her finder du en opvarmet indendørs pool, jacuzzi, sauna, dampbad samt forskellige behandlinger som massage og ansigtsbehandling.
Til de aktive er der et moderne fitnesscenter med både cardiomaskiner og frivægte, så hvis formen skal holdes ved lige, er det også muligt på AluaSoul Costa Adeje.
Pension
Dit ophold er med morgenmad. Du kan tilkøbe halvpension (morgen- og aftensmad ekskl. drikkevarer til aftensmad) og All Inclusive.
Hotellets officielle klassificering er 4.