Helt igennem skønne Viva Golf har en helt fortrinlig beliggenhed i den nordlige ende af den gode Alcudia-strand. Hotellet er kun for voksne over 18, så her er du sikret en afslappende ferie uden for meget skrig og skrål ved poolen eller til måltiderne. Her kan du ganske enkelt lade roen indfinde sig.
Kom helt ned i gear på en af de store, bløde liggestole ved poolområdet eller gå de få skridt ned til stranden, hvor du kan lade dig afkøle i havet og finde dig til rette på langs i det bløde sand.
Du bor også tæt på Alcudia by, hvor der venter gode restauranter, barer og shoppingmuligheder. Alcudia havn ligger kun få hundrede meter fra hotellet, hvor der også er et spændende leben.
Hvis du er på udkig efter en afslappende og dejligt bekvem ferie i flotte omgivelser, så er Viva Golf et rigtig godt bud.
Pension
Dit ophold er med halvpension (morgenmad og aftensmad ekskl. drikkevarer til aftensmad), men fuldpension (morgenmad, middagsmad og aftensmad ekskl. drikkevarer til middags- og aftensmad) kan tilkøbes.
Åbningstider i hotellets restauranter er som følger:
Adagio Buffet Restaurant:
Morgenmad: 7:30-10:30
Aftensmad: 18:30-21:30
Mirablau a la carte Grill Restaurant
Frokost: 12:30-16:00
Aftensmad: 18:30-21:30
Check ind online
På Viva-hotellerne kan du checke ind online inden du ankommer til hotellet. Det gør check-in lettere og betyder, at du blot skal omkring receptionen for at få udleveret din værelsesnøgle.
Gå til Check in på Hotels Vivas hjemmeside. Indtast dit reservationsnummer (dit billetnummer fra Bravo Tours) samt dato for check-in. Klik på send. Herefter bliver du bedt om at udfylde alle gæsterne på din reservations navne og acceptere betingelserne, inden du kan klikke på send, så hotellet modtager informationen.