

Det siges, at man kan opleve alle årstider på én dag, når man besøger Azorerne – så omskifteligt kan vejret være. Generelt er vejret på Azorerne i sommermånederne dog rigtig dejligt med et klima, der passer til både oplevelser og afslapning.
Gennemsnitstemperaturen ligger mellem 25 og 29 grader i sommermånedern,e og det er derfor også her, et besøg på Azorerne er mest oplagt, når I drømmer om sommer, sol og varme. Fordi det er en gennemsnitstemperatur, er der nemlig også dage, hvor temperaturen er højere.
Det sene efterår, vinteren samt det tidlige forår minder derimod meget om det danske klima, hvad angår regn og blæst, dog med lidt højere temperaturer.

Den smukke øgruppe har et væld af fantastiske naturoplevelser og i forhold til dette, er vejret på Azorerne helt perfekt.
Temperaturerne er varme, men stadig på et niveau hvor vandreture, cykelture og udflugter rundt på øerne ikke føles ubehagelige. Øgruppens placering på åbent hav betyder også, at der ofte blæser en forfriskende brise ind over land, som kan køle kroppen ned igen efter både aktiviteter eller en stund i liggestolen med solen bagende fra oven.
Vejret på Azorerne lokker desuden mange turister til, som gerne vil ned i varmen, men samtidig ikke bryder sig om alt for høje temperaturer. Det jævne temperaturniveau kombineret med en smule vind, gør nemlig opholdet meget behageligt for varmefølsomme gæster.