Lejlighedshotellet Caretta Beach er fantastisk til vandhunde i alle aldre. Hele dagen kan du muntre dig i hotellets fem swimmingpools eller gå én km til den dejlige, brede sandstrand. Du kan også hygge dig i hotellets store vandland, som du har gratis adgang til. Vandlandet består af fem store vandrutsjebaner til de ældste børn eller vandglade voksne. Der er også en separat swimmingpool med mindre vandrutsjebaner og andet vandsjov til de mindre børn samt en sjov bølgepool.
Blandt andet på grund af de fantastiske faciliteter er Caretta Beach et håndplukket Bravo Favorit-hotel*. Det betyder, at du kan være sikker på, at hotellet lever op til Bravo Tours' kriterier til et vaskeægte familiehotel.
Caretta Beach er et stort hotel, men du vil opleve stort nærvær og en service i topklasse. Lejlighedshotellet er i en høj standard, meget velegnet til børnefamilier og blandt vores fem mest populære hoteller på Zakynthos.
Nyd din ferie med at spille water-volley i poolen eller spille billard. Her er også et fint minimarked og naturligvis en herlig legeplads til de yngste gæster. Om aftenen arrangeres der underholdning og aftenshows. Der er også et lille udendørs fitness-område med få aktivitetsmaskiner uden mulighed for vægtmodstand.
Ca. 3 km fra hotellet ligger Caretta Tennis & padel Club. Her er to tennisbaner, to padeltennisbaner samt en mindre fodboldbane. Du kan bruge disse baner mod gebyr, og hotellet tilbyder transport til og fra banerne mod gebyr.
Pension
Opholdet på hotellet er med All Inclusive.
Mere om Caretta Beach
Der vil forekomme lidt flystøj i dagtimerne.
Du kan benytte shuttlebussen, der kører mellem hotel og strand.
Hotellet har også et forlystelsesområde kaldet "Funpark", hvor der er gokarts, hoppeborg, spillehal m.m. Funparken er ikke inkluderet i din All Inclusive - det er gratis at komme ind, men det koster at prøve forlystelserne. Funparken har ikke åbent i ydersæsonen og kan også holde lukket ved dårligt vejr.
For at bruge de store vandrutsjebaner i hotellets vandland skal man kunne svømme.
Hotellet har et mindre udendørs træningsområde, som gæster over 14 år kan benytte.
Der er gratis WiFi på hele hotellet.
Poolhåndklæder kan fås mod depositum på 10 euro.
Alle Bravo Tours' værelser/lejligheder er renoveret med bl.a. malet og nyt gulv i sommeren 2022.
Du kan gratis tage med shuttlebussen fra Caretta Beach til søsterhotellet Caretta Island.
Swim-up poolerne må kun benyttes af de personer, som har en lejlighed ved disse pools.
Hotellet er ikke egnet til bevægelseshæmmede.
Bemærk: For at checke ind på Caretta Beach skal du bruge en app. Appen hedder Caretta Hotels, og du kan downloade den, hvor du plejer at downloade dine apps. Når du ankommer til hotellet, skal du så bruge appen til at scanne en QR-kode for at kunne checke ind. Du kan også bruge appen under dit ophold. Her er bl.a. et kort over hotellet samt information om forskellige aktiviteter i løbet af opholdet.
Hotellets officielle klassificering er 4.