Græsk charme, venligt personale og ferie i afslappende omgivelser. Dét er, hvad du får, når du besøger Zakros Hotel i Tolo. Her kan du være sikker på rolige omgivelser med pæne og rene forhold. Hotellet ligger i Tolo by med få minutters gang til stranden. Her får du det perfekte udgangspunkt for at opleve, alt det Tolo by og regionen Peloponnes har at byde på.
Inde fra hotelområdet ligner Zakros Hotel et hyggeligt postkort med det lille poolområde omgivet af grønne planter med de smukke, frodige bjerge i ryggen. Hotellet har en pool, en poolbar, der serverer god kaffe, lette anretninger og drinks, samt en hyggelig restaurant. Hotellets ejere er varme og imødekommende, og personalet vil altid møde dig med et smil. Hvad mere behøver du egentligt for at slappe helt af på ferien?
Hotellet ligger i den hyggelige fiskerby, Tolo, hvor der er mange små restauranter, cafeer og enkelte barer.
Selvom Tolo ikke er ret stor, så venter der mange lokale oplevelser i byen: Den smukke strand, den hyggelige havn, små butikker med lokalt håndværk, arkæologiske seværdigheder og pittoresk natur.
Pension
Dit ophold er med morgenmad. Det er også muligt at tilkøbe halvpension (morgenmad og aftensmad ekskl. drikkevarer).
Mere om Zakros Hotel
Der er gratis WiFi på hele hotellet inklusiv værelserne.
Blot 12 kilometer fra byen ligger Grækenlands tidligere hovedstad, Nafplio. Du kommer nemt hertil med offentlig transport. Derudover ligger den nuværende hovedstad og historiske metropol, Athen, blot to timers kørsel væk. Begge byer bugner af kulturelle og historiske oplevelser samt butikker og cafeer. De mange historiske, lokale og arkæologiske seværdigheder i nærheden gør Zakros Hotel til det perfekte udgangspunkt til små og store dagsudflugter.