Hotel Pappas ligger direkte ved stranden med en fantastisk udsigt til havet og de omkringliggende byer, som klatrer op ad bjergene i horisonten. Hotellet har et dejligt poolområde med en saltvandspool og solstole, og herfra kan du selvfølgelig også se havet. Hele hotellet er omgivet af en veltrimmet og grøn have med farverige blomster. Hotellet er ideelt for dig, der vil bo i smukke omgivelser tæt på havet.
Hotellets restaurant tilbyder morgenmad og aftensmad, og der er mulighed for at sidde både inde og ude. Morgenmaden er amerikansk inspireret morgenbuffet, mens aftenen byder på traditionelle græske og middelhavsinspirerede retter. Hotellet har også en taverna, hvorfra du kan bestille a la carte til frokost (ikke inkluderet i halvpension). Tavernaen er åben fra midt juli. Mens du nyder maden, har du en smuk udsigt til havet.
På stranden foran hotellet finder du en strandbar – en unik placering til at nyde en magisk solnedgang med en god drink i hånden. Derudover har hotellet også en lobbybar, hvorfra du kan bestille kolde og varme drikke.
Vil du forkæle dig selv, kan du besøge hotellets spaafdeling, hvor det er muligt at tilkøbe forskellige behandlinger som massage og ansigtsbehandlinger.
Pension
Dit ophold er med halvpension.
Mere om Hotel Pappas
Hotellet ligger i kuperet terræn og er derfor ikke egnet for gangbesværede.
Afhængigt af sæson spilles der live musik onsdag og fredag aften.
Transferbussen kan ikke køre helt frem til hotellet og holder derfor på toppen af bakken ned til hotellet. Du skal derfor gå ca. 200 meter med din bagage ved ankomst og afrejse.
Hotellets officielle klassificering er 3.