

I Santo Ponsa bliver du mødt af en glad og hyggelig stemning. Den lille by ligger smukt i bunden af en af øens mange bugter med brede, hvide sandstrande til ren afslapning.

Santa Ponsa er på mange måder et komplet rejsemål med alle de ferieingredienser, man har brug for. Gå en tur på den hyggelige marina og lystbådehavn, der er Santa Ponsas hjerte. Her finder du også et bredt udvalg af restauranter, barer, små butikker og udendørs caféer.

Der er rig mulighed for at være aktiv under ferien i Santa Ponsa. Herfra kan du dykke i det klare vand og opleve Neptuns forunderlige verden. Der er også fine golfbaner i området – Club de Golf Santa Ponsa ligger blot tre kilometer uden for byen. Se mere om vores golfrejser til Mallorca.

En udflugt til Palma er næsten et must, og afstanden til Palma er da også kun 18 km. Her finder du virkelig mange spændende oplevelser, bl.a. den store katedral, lang shoppinggade og hyggelig storby-atmosfære. Nabobyen Palma Nova ligger også kun fem kilometer væk, hvor der er rigt udbud af aktiviteter og underholdning.

Det tager ca. 40 minutter at køre fra lufthavnen til det første hotel i Santa Ponsa.