

Puerto Pollensa, også kaldet Port de Pollenca, er for mange Mallorcas smukkeste ferieby. Her finder du en blanding af små hoteller, spaniernes egne boligområder og en spansk ferieatmosfære.

Puerto Pollensa ligger naturskønt i den flotte bugt af samme navn. Her vil du hurtigt mærke den rolige stemning med et ægte spansk islæt. På strandpromenaden møder du både lokale og turister, og netop det er med til at gøre Puerto Pollensa ganske unik. En ting, som området særlig er kendt for, er sine gode restauranter med gode mallorcinske retter. De smager himmelsk.

Den finkornede sandstrand med lavt vand strækker sig mere end seks kilometer. Går du hele strækningen, venter der dig et smukt syn for enden, hvor vind- og kitesurfere holder til. Længere inde i bugten er havet roligere og ligger i læ, så alle aldre kan nyde livet på stranden. Det er også muligt at tage en båd fra havnen, som kan tage dig til nogle af halvøens smukkeste bugter – den eneste måde du kommer frem på.

Vil du opleve øens mest kendte ferieområde, Alcúdia, kan du på blot 15 minutter i lokalbus nå byen. Her finder du en international feriestemning i topklasse. Promenaden syder af liv lige fra tidlig morgen til sen aften. Gå også en tur i den hyggelige gamle bydel, der viser en helt anden side af Alcúdia frem.

Puerto Pollensa er et godt udgangspunkt for at opleve hele øen. Tag med på nogle af Bravo Tours’ spændende udflugter eller lej en bil og kør på opdagelse. Mallorca byder både på smukke dragegrotter, skønne landsbyer og ikke mindst smukke naturoplevelser. Der er masser af oplevelser, hvis du rejser til Mallorca.

Det tager ca. 1 time at køre fra lufthavnen til det første hotel i Puerto Pollensa.