Viva Eden Lago er et stort hit blandt vores gæster, og mange vender tilbage år efter år – for på Viva Eden Lago holder man ganske enkelt en dejlig ferie! Det skyldes ikke mindst den gode placering tæt på den fantastiske sandstrand, hvor både børn og voksne uden tvivl får mange fantastiske ferietimer. Af samme grund er det et håndplukket Bravo Favorit-hotel*, fordi hotellets rammer og serviceniveau sikrer ferieglæde for alle aldre.
Stranden er utrolig børnevenlig, vandet er nærmest krystalklart, og man kan gå langt ud uden, at det bliver dybt. Du lejer liggestole og parasoller til fornuftige priser, og der er mulighed for vandsportsaktiviteter flere steder langs stranden.
Hotellet ligger med en flot udsigt ud over en af Alcudias søer, og kun ca. 500 meter herfra finder du et stort udvalg af restauranter, butikker og cafeer. Med offentlig bus tager det ikke lang tid at komme ind til Port de Alcudia, som specielt om aftenen er et besøg værd. Her er atmosfæren og stemningen helt speciel, og du finder flere populære tapasrestauranter i topklasse. Alcudias gamle bydel er kendt for sit store marked, der finder sted et par gange om ugen.
Hotellets poolområde har både en stor pool, separat børnepool, solterrasse, borde og stole til hygge og afslapning, billard-/poolbord og bordtennis. Du kan naturligvis benytte liggestole og parasoller ganske gratis ved poolen, og du kan deltage i de mange aktiviteter, som hotellets animationsteam arrangerer. Teamet står også for underholdning om aftenen med bl.a. minidisko til de mindste og shows til de voksne. Til børnene er der til 2026 blevet lavet et nyt splash-område med små vandrutsjebaner og andet vandsjov, og ved siden af finder du den nye "boblepool", hvor en hoppepude-lignende ting sprøjter vand og indbyder til mange timers sjov. Poolområdet er blevet renoveret, så det i 2026 fremstår nyt med en dejlig swimmingpool og plads til at sole, ligesom der også er kommet en udendørs jacuzzi.
Til de yngste er der også trampoliner og hoppepuder (åben fra 11-14 og 16-20), samt en international børneklub, hvor du også finder et separat lokale til de unge mennesker (teenclub), hvor de kan hygge sig med afslapning og film.
Vil du gerne holde formen ved lige, har Viva Eden Lago et nyt og veludstyret fitnesscenter med forskellige træningsmaskiner og et mindre spinningslokale. Fitnesscentret er åben fra kl. 7-21, og man skal være 18 år for at træne alene i fitnesscentret. Er man yngre end 18 år, skal man være ledsaget af en voksen.
For de cykelinteresserede tilbyder hotellet et professionelt cykelcenter med mulighed for opbevaring af din cykel, samt værksted til mindre reparationer og justeringer. Skal du på en længere cykeltur, kan du dagen før spørge i receptionen efter en lille snack. Viva Eden Lago er velbesøgt af mange cykelgrupper gennem årene, og ønsker du og din cykelklub et ophold på hotellet, så kontakt vores gruppeafdeling for nærmere information.
Vil du ikke misse de store sportsbegivenheder, kan du tage i hotellets sportsbar, hvor du kan snuppe noget lækkert at drikke og spise, mens der bliver vist sport på skærmene.
Pension
Opholdet på Viva Eden Lago er uden pension. Det er muligt at tilkøbe morgenmad, halvpension (morgenmad og aftensmad ekskl. drikkevarer til aftensmad) eller All Inclusive. Til middagen om aftenen skal alle herrer bære pæne shorts eller lange bukser. Det er ikke tilladt at gå i restauranten med badeshorts, badesandaler eller tanktops.
Mere om Viva Eden Lago Lejligheder
Viva Eden Lago kan også anbefales til gangbesværede, og har man brug for en handicapvenlig lejlighed, er der også mulighed for bestilling på forespørgsel.
Babyseng for børn over 2 år er mod gebyr og betales direkte til hotellet. Der er gratis WiFi på hele hotellet, skandinaviske TV-kanaler, og du kan gratis låne poolhåndklæder.
Check ind online
På Viva-hotellerne kan du checke ind online inden du ankommer til hotellet. Det gør check-in lettere og betyder, at du blot skal omkring receptionen for at få udleveret din værelsesnøgle.
Gå til Check in på Hotels Vivas hjemmeside. Indtast dit reservationsnummer (dit billetnummer fra Bravo Tours) samt dato for check-in. Klik på send. Herefter bliver du bedt om at udfylde alle gæsterne på din reservations navne og acceptere betingelserne, inden du kan klikke på send, så hotellet modtager informationen.
Hotellets officielle klassificering er 4.