
Med dansktalende rejseleder
Turen starter ved det store posthus i starten af gågaden O'Daly. Herfra vil vi gå rundt i de historiske gader i Santa Cruz de La Palma. På denne byvandring vil du få et godt kendskab til gaderne i Santa Cruz og hvilken historie der ligger bag de mange forskellige bygninger og områder i byen.
Undervejs får du et indblik i hvordan byen har udviklet sig gennem årene. Vi tager et nærmere kig på de smukke huse, med træbalkoner i alverdens farver. Går på de gamle brolagte gader, lavet i den mest forekommende sten på øen og kommer tæt på øens historie ved blandt andet et af de gamle klostre i byen.
På turen besøger vi også Aloe Vera Fresca, hvor vi får en demonstration i Aloe veraplantens mange gavnlige effekter for sundhed og velvære.
I Santa Cruz er der mange små gemte skatte og hyggelige kroge, som vi vil vise dig, samt fortælle om, så du kan få gode ideer til hvad der mere skal udforskes i denne smukke by.
Turen er ikke for gangbesværede, da vi skal gå rundt i byens gader.
For de gæster der bor i Los Cancajos og Santa Cruz er turen uden transport, du skal selv komme til Santa Cruz, dette kan nemt og billigt gøres med fx bus nr. 500.
For de gæster der bor i Fuencaliente er der transport inkluderet til og fra Santa Cruz.
HUSK: Kamera, pung og godt humør
Bemærk at byvandringen også indgår i udflugten "Det ægte La Palma".
Med engelsktalende rejseleder
I dag sejler vi på eventyr, og vi stikker til søs i håbet om at møde nogle af de mange dyr, der lever og bor ud for La Palmas kyst. Vi sætter alle sejl til, og inden vi når hjem, har vi forhåbentligt både hilst på hvaler, delfiner, skildpadder og et rigt fugleliv oven for.
Den perfekte tur for alle aldre – bådens nederste dæk er indrettet med glasbund.
Turen tager ca. 2,5 time, og vi sejler ud fra havnen i Tazacorte.
Transport er inkluderet i prisen.
Transport fra La Palma Princess tager 2 timer til havnen, transport fra Los Cancajos og Santa Cruz tager 1 time til havnen.
Som udgangspunkt kører udflugten hver torsdag. Vi tager forbehold for ændringer.
La Palma er berømt for at være et af verdens bedste steder at observere stjerner, og det er netop det, vi skal på denne udflugt. Her tager vi afsted om aftenen, når solen er gået ned, så stjernerne lyser klarest på himlen.
La Palma blev verdens første Stralight Reserve. Det gør, at lysforureningen på øen er lav, fordi gadelysene typisk er orange og ikke hvide for at forhindre blænding. Denne tur er skøn, selvom du ikke har nogen tidligere viden om astronomi, så vil du blive klogere på de stjernebilleder, som du ser. Vi tager op i højderne for at have de bedste forudsætninger for at se den klare stjernehimmel.
Vejledende pris:
Voksne kr. 460
Børn kr. 225
Udflugtsdatoen er vejledende. Den endelige dato, hvor udflugten afvikles, oplyses ved ankomst til destinationen.
La Palma er berømt for at være et af verdens bedste steder at observere stjerner, og det er netop det, vi skal på denne udflugt. Her tager vi afsted om aftenen, når solen er gået ned, så stjernerne lyser klarest på himlen.
La Palma blev verdens første Stralight Reserve. Det gør, at lysforureningen på øen er lav, fordi gadelysene typisk er orange og ikke hvide for at forhindre blænding. Denne tur er skøn, selvom du ikke har nogen tidligere viden om astronomi, så vil du blive klogere på de stjernebilleder, som du ser. Vi tager op i højderne for at have de bedste forudsætninger for at se den klare stjernehimmel.
Udflugtsdatoen er vejledende. Den endelige dato, hvor udflugten afvikles, oplyses ved ankomst til destinationen.
Med dansktalende rejseleder
Oplev øens vidundere på denne tur, hvor vi smager på vin og ser vulkaner! Vi starter med at krydse en bjergtop for at nå landsbyen El Paso, hvor vi tager vores første stop i distriktet Tacande. Herfra kan vi beundre den nye Tajogaite-vulkan. Vi tager også en gåtur til udsigtspunktet for at se hele området, der blev påvirket af udbruddet i 2021. Et stort område på 12 km², som vil give os et indtryk af, hvor ødelæggende vulkanen var for beboerne i området.
Derefter fortsætter vi ruten mod sydvest og krydser Tajogaite-vulkanens lavastrøm via den nye vej, der blev bygget efter udbruddets afslutning for at genoprette forbindelsen til den sydlige del af øen. Vi vil fortsat beundre det vulkanske landskab, indtil vi når den sydlige ende af øen, hvor der er store vinmarker. Her finder vi den berømte Teneguía Vingård, som er den største på øen. En ekspert vil guide os, og vi smager på forskellige lokalt producerede vine. Herefter vil frokosten blive serveret i vingårdens restaurant.
Efter frokosten besøger vi den fantastiske San Antonio-vulkan, som stammer fra 1677. Efter en kort gåtur når vi det første udsigtspunkt, hvorfra vi kan se det utrolige krater. Vi fortsætter med at gå på vulkanen og når et andet udsigtspunkt, hvorfra vi kan se hele det imponerende landskab i den sydlige del af øen. Vores sidste stop bliver ved sydspidsen af øen i Las Salinas, i byen Fuencaliente, som er kendt for sin saltproduktion. Her vil vi kunne gå blandt de store bassiner, hvor havvandet opbevares.
Udflugtsdatoen er vejledende. Den endelige dato, hvor udflugten afvikles, oplyses ved ankomst til destinationen.
Med dansktalende rejseleder
Ta’ med på denne smukke vandretur, hvor vi kommer gennem noget af det mest frodige, som La Palma har at byde på. På vandreturen vil en lokalguide fortælle mere, og en af Bravo Tours’ dansktalende rejseledere, vil også være med.
Vi starter i bjergene ved Puntallana og turen slutter ved kysten, som kun ligger 3,2 km væk i fugleflugt. Vores tur bliver dog ca. 7,5 km og tager omkring 7 timer. I den første del af ruten bevæger vi os gennem en af øens mest imponerende laurbærskove, Cubo de La Galga, hvor store laurbærtræer og massive bregner vokser i et særligt fugtigt mikroklima, der er unikt for De Kanariske Øer. Turens højeste punkt, Mirador Somada Alta, er et fantastisk sted, hvor vi nyder den vidunderlige udsigt over den nordøstlige del af øen fra en smuk balkon. Efter en velfortjent pause fortsætter vi ned mod den lille landsby San Bartolo, hvor vi holder frokostpause.
I den anden del af turen bliver vi kørt længere ind i bugten, hvorfra vi skal gå en smule for at komme hen til det smukke Los Tilos vandfald. Her vil der være mulighed for at tage smukke billeder og videoer, det er endda tilladt at komme helt tæt på vandfaldet. Efter besøget ved Los Tilos finder vi stille og roligt hjemad i bus.
HUSK: at medbringe vand, frugt/snacks, frokost, sportssko eller vandrestøvler samt en let jakke.
Minimumsalder: 6 år
Prisen er inkl. transport fra opsamlingssted til vandrerutens start og afslutning.
For de gæster, der bor på La Palma Princess, er der en merpris grundet længere transport.
Udflugtsdatoen er vejledende. Den endelige dato, hvor udflugten afvikles, oplyses ved ankomst til destinationen. Vi tager forbehold for ændringer.