
Den smukke og autentiske by Tropea ligger på den fantastiske kyststrækning, som ligger allernederst på Italiens støvlespids. Tropea er indbegrebet af det autentiske Italien og blev i 2021 kåret som Italiens smukkeste historiske by og med god grund. Med sit krystalklare vand, flotte klipper og smukke hvide sandstrande er Tropea en af de absolut smukkeste byer i Calabrien. Her finder du mange, små, hyggelige gader og stræder med et stort udvalg af restauranter, caféer og butikker.
Tropea er det oplagte valg for dig, som ønsker en afslappet ferie i fantastiske og rolige omgivelser.

Hos Bravo Tours har vi et stort udvalg af hoteller i forskellige prisklasser. Vi har alt fra 3-stjernede hoteller til 4-stjernede hoteller, samt hoteller med unik beliggenhed tæt på stranden. Du kan rejse til Tropea fra Billund og Københavns Lufthavn.
Hvis du har brug for hjælp til at finde det hotel, som passer bedst til dig, så sidder vi altid klar til at hjælpe dig med gode råd. Så kontakt os endeligt, så hjælper vi dig med at finde dit hotel i Tropea.

Tropea er en by med en behagelig og afslappet stemning og selvom byen ikke byder på store og berømte seværdigheder, byder byen alligevel på fantastiske oplevelser.

Når du rejser til Tropea, må du ikke snyde dig selv for en tur gennem de gamle, labyrintiske gader, hvor du kan nyde de smukke huse, eller slå dig ned på en af byens gode restauranter, barer eller caféer.
I byen finder du også gaden, Piazza Ercole, som med sine brostensbelagte gader byder på hyggelige butikker, hvor du kan købe souvenirs med hjem til minde om en god ferie.

Fra havnen i Tropea kan du tage en dagstur til den vulkansk ø, Stromboli, som er et naturskønt sted. Her kan du gå på opdagelse, svømme ved de sorte sandstrande eller lade dig betage af lava fontænerne i Scria del Fuoco. Øen er cirka 12 km2 stor og der bor omkring 500 indbyggere, som primært lever af fiskeri og turisme.
Navnet Stromboli har nærmest en magisk klang i sig. Ifølge de gamle grækere hed øen Strongyle, der betyder den pukkelryggede. Vulkanøen ligner nemlig en pukkel, der ligger i havet midt imellem Napoli og Sicilien.
Stromboli er med sine cirka 3.000 meter fra havbunden en af de syv Eoliske Øer, der er særligt kendte for deres stormfulde og blæsende vejr. Stromboli er desuden Europas mest aktive vulkan.
Med korte mellemrum slynges glødende lavablokke op i luften. Om dagen ligner det røde røgskyer – om natten et ildrødt festfyrværkeri. Udbruddene er forholdsvist svage og ufarlige, men de er helt igennem spektakulære. Du må bestemt ikke gå glip af denne oplevelse, når du besøger området.

Når du rejser til Tropea, bør du også besøge den guddommelige, smukke ø, Sicilien, som er den største ø i Middelhavet og på størrelse med Jylland. Tag på en dagsudflugt hertil og bliv fortryllet af byens charmerende gader og ikke mindst udsigten over den 3.000 meter høje vulkan Etna.
Sejlturen på Messina-strædet, mellem San Giovanni i Calabrien og Messina, tager blot en halv times tid. Herefter kan du eksempelvis leje en bil og køre på eventyr på denne smukke vulkanø.

Er du i humør til en vandretur, så er vulkanen Etna det oplagte valg. Området er med dets kratere en utrolig oplevelse på nært hold. Det kan være en god ide at booke en guidet tur, så du får de største oplevelser med dig hjem.
Vulkanen er både en oplevelse for børn og voksne. Etna er Europas største aktive vulkan og er én af verdens mest aktive af sin slags. Gennem tiden har den også haft både milde og voldsomme udbrud, der kan huskes af de lokale såvel som af udenlandske borgere.
Øen byder desuden på lækre sandstrande, god mad og flere tusinde års historie præget af grækerne, romerne og araberne samt de smukke Peloritani-bjerge, der udgør byens bagland.
Øen er utroligt mangfoldighed, så sørg derfor for at have rigeligt med tid, når du besøger den.

Når du trænger til ren afslapning, så skal du helt sikkert besøge en af de vidunderlige strande i Tropea. De er kendt for at have krystalblåt vand og gyldent, blødt sand. Her kan du nemt få mange timer til at gå med alt fra solbadning til slentreture langs vandkanten.

Tropea byder på kulinariske italienske oplevelser, som vil forkæle dine smagssanser. Nyd et måltid på en af de gode restauranter i byen, og glem endeligt ikke vinen.
En af de helt særlige ting Tropea, og området omkring, er kendt for er deres rødløg. De hænger over det hele og du kan få den i mange forskellige former. Prøv eksempelvis en italiensk is med rødløg som hovedingrediens.

Hos Bravo Tours kan du også tage med på en af vores spændende udflugter. Du kan tage med rundt i Tropea by, hvor vi smager på forskellige specialiteter og besøger et udsigtspunkt med storslået udsigt over Capo Vaticano. Der er også mulighed for at tage med til Stromboli eller til Sicilien, hvor der venter spændende oplevelser.

Vejret i Tropea er helt fantastisk om sommeren med varme temperaturer. Tropea er oplagt at rejse til i sommerperioden, hvis du ønsker en dejlig afslappende badeferie. Du kan også besøge byen uden for sommerperioden, hvor der også er rigtig dejligt.