Cretan Dream Resort & Spa er et fremragende hotel med en skøn atmosfære og et personale i særklasse. Hotellet ligger i lækre omgivelser i Kato Stalos, blot 50 meter fra en lang og indbydende sandstrand med krystalklart vand.
Hotellets poolområde er ret unikt og ligger hævet over vejen. Det er meget åbent og sikrer, at der er sol hele dagen. Her findes solsenge og parasoller, som frit kan benyttes. Der er både voksen- og børnepool. Poolen er en såkaldt "infinity pool", så det føles som om, at den aldrig slutter. Du har derfor direkte havudsigt, mens du ligger i poolen.
Fra selve poolområdet er der ligeledes en fantastisk udsigt ud over havet, og du kan nyde en forfriskning fra poolbaren "Aeolos", mens du nyder havets brusen. Snacks og frokost kan købes i a la carte restauranten "Muse" ved poolområdet, og om aftenen kan du sidde på terrassen i loungebaren "Zeus".
For de mindste er der legeplads og for de lidt ældre er der mulighed for at spille bordtennis (gratis) og billard (mod betaling).
Rejser du uden børn, kan du med fordel bo i Luxury-delen, som ligger i et hotelafsnit forbeholdt voksne gæster. Nyd den rolige aftenbrise fra suitens veranda, imens du ser den betagende panoramasolnedgang. Det omkringliggende område er fyldt med frodige blomsterbede, mynte og lavendel, som er kendetegnet ved at trives i øens næringsrige jord.
Værelsestyper
Dobbeltværelse med balkon/terrasse - op til to personer.
Dobbeltværelse med balkon/terrasse og havudsigt - op til to personer.
Suite med balkon/terrasse - op til fire personer.
Suite med balkon/terrasse og havudsigt - op til fire personer.
Luksus værelse - op til tre personer.
Luksus værelse med privat pool - op til to personer.
Luksus executive suite med havudsigt - op til tre personer.
Luksus executive suite med privat pool og havudsigt - op til tre personer.
Pension
Dit ophold er med morgenmad. Det er muligt at tilkøbe halvpension (morgenmad og aftensmad ekskl. drikkevarer til aftensmad).
Mere om Cretan Dream Resort & Spa
Håndklæde til pool og strand kan lånes for 10 Euro i depositum per ophold per håndklæde. Bemærk at der kan være støj fra gennemkørselstrafik fra strandvejen. Solsenge og parasoller på stranden er mod betaling.