

Thai Airways er det nationale thailandske flyselskab, som blev stiftet i 1960. Selskabet har gennem årene vundet et væld af priser for sit høje serviceniveau, og det betragtes i dag som et af verdens bedste flyselskaber.
I forbindelse med flyrejsen, skal du bruge flyselskabets bookingreferencenummer, et såkaldt PNR-nummer. Det finder du på din billet fra Bravo Tours under "Flight Voucher".
Hvis du ønsker at checke ind i lufthavnen, skal dette gøres senest tre timer inden afrejse. Det er også muligt at checke ind online 24 timer frem til 1 time før afrejse via nedenstående link. For at tilgå din booking, skal du bruge dit PNR-nummer og efternavn.
Forplejning ombord er inklusive. Der er mulighed for at vælge mellem forskellige retter og måltider med hensyn til allergener. Specielle måltider kan bestilles via My Booking på Thai Airways' hjemmeside.
Det er muligt at forudbestille det sæde, du drømmer om, inden rejsen mod gebyr. Login på My Booking på Thai Airways' hjemmeside og login med dit PNR-nummer og efternavn.
Alle passagerer må medbringe et stk. håndbagage á 7 kg. Håndbagagen må maksimalt måle 56 x 45 x 25 cm.
Alle passagerer over 2 år må medbringe et stk. indchecket bagage á 25 kg.
Spædbørn (0-2 år) kan desuden medbringe en barne- eller klapvogn.
Den tilladte bagagevægt kan ændres, såfremt flyvningen udføres af et andet flyselskab end oprindeligt planlagt.
Det er muligt at tilkøbe ekstra bagage via Thai Airways hjemmeside. Du skal bruge dit PNR-nummer og efternavn for at logge ind.
Du må gerne medbringe sportudstyr som fx en golfbag forudsat den samlede bagagevægt ikke overstiger 25 kg. Du skal dog informere Bravo Tours herom, da flyet kun man medtage et begrænset antal golfbags.
Har du brug for yderligere kg til specialbagage eller sportsudstyr, kontakt da Bravo Tours på 70 10 10 77. Så undersøger vi muligheder og pris for dig.
Du kan flyve uden at medbringe lægeerklæring frem til graviditetsuge 28 (såfremt graviditeten er forløbet ukompliceret). Læs mere på Thai Airways' hjemmeside.
Kontakt os på telefon 70 10 10 77 og fortæl os om dine behov. Hvis vi ikke kan give dig et svar med det samme, undersøger vi din forespørgsel med flyselskabet og vender tilbage.
Medbringer du medicin på rejsen, skal du altid have dette i håndbagagen i tilfælde af, at din bagage bliver forsinket. Sørg for at medicinen er i original emballage eller medbring et pille-pas fra din læge, der dokumenterer, hvilken type af medicin, der er tale om.
Det er desværre ikke muligt at forudbestille taxfree. Det vil være muligt at købe taxfree-varer i lufthavnen samt et mindre udvalg af varer ombord på flyet.
Der er underholdning ombord på Thai Airways' fly i form af skærme med forskellige film.
Ønsker du at opgradere din billet, er du velkommen til at kontakte Bravo Tours på telefon 70 10 10 77, så vi kan undersøge mulighederne for dig.