

Finnair blev stiftet i 1923 og er Finlands nationale flyselskab. De er kåret til Nordens bedste flyselskab (2019) og er kendt som genvejen til Asien.
I forbindelse med flyrejsen, skal du bruge flyselskabets bookingreferencenummer, et såkaldt PNR-nummer. Det finder du på din billet fra Bravo Tours under "Flight Voucher".
Forplejning ombord er inklusive. Der er mulighed for at vælge mellem forskellige retter og måltider med hensyn til allergener. Specielle måltider kan bestilles via Administrer Reservation på Finnairs hjemmeside.
Det er muligt at forudbestille det sæde, du drømmer om, inden afrejse mod betaling. Login på Finnairs hjemmeside og klik på Administrer Reservation. Login med dit PNR-nummer og efternavn, hvorefter du kan forudbestille dit sæde ombord på flyet.
Alle passagerer må medbringe et stk. håndbagage á 8 kg.
Alle passagerer over 2 år må medbringe et stk. indchecket bagage á 23 kg.
Spædbørn (0-2 år) kan desuden medbringe en barne- eller klapvogn uden beregning.
Den tilladte bagagevægt kan ændres, såfremt flyvningen udføres af et andet flyselskab end oprindeligt planlagt.
Du kan tilføje ekstra bagagevægt ved at logge ind på FinnAirs under Administrer Reservation. Login med dit PNR-nummer samt dit efternavn.
Du kan tilføje ekstra bagagevægt til sportsudstyr ved at logge ind på FinnAirs under Administrer Reservation. Login med dit PNR-nummer samt dit efternavn.
Kontakt os på telefon 70 10 10 77 og fortæl os om dine behov. Hvis vi ikke kan give dig et svar med det samme, undersøger vi din forespørgsel med flyselskabet og vender tilbage.
Medbringer du medicin på rejsen, skal du altid have dette i håndbagagen i tilfælde af, at din bagage bliver forsinket. Sørg for at medicinen er i original emballage eller medbring et pille-pas fra din læge, der dokumenterer, hvilken type af medicin, der er tale om.
Du kan flyve uden at medbringe lægeerklæring frem til graviditetsuge 32.
Læs mere på Finnairs hjemmeside.
Det er desværre ikke muligt at forudbestille taxfree. Det vil være muligt at købe taxfree-varer i lufthavnen samt et mindre udvalg af varer ombord på flyet.
Hvis du ønsker at checke ind i lufthavnen, skal dette gøres to timer inden afrejse for europæiske rejsemål og tre timer inden afrejse for oversøiske rejsemål.
Det er også muligt at checke ind online fra 36 timer før afrejse via Finnairs hjemmeside.
For at tilgå din booking og checke-in, skal du bruge dit PNR-nummer og efternavn. Dit PNR-nummer står på din billet fra Bravo Tours under siden "Flight Voucher".
Der er underholdning ombord på Finairs fly i form af skærme med forskellige film.
Ønsker du at opgradere din billet, er du velkommen til at kontakte Bravo Tours på telefon 70 10 10 77, så vi kan undersøge mulighederne for dig.