Hvis du ønsker en golfrejse i fred og ro, hvor det eneste du skal er at holde ferie og golfspillet, så er det her et perfekt valg. Du bor på et af Palma Novas mest populære og efterspurgte hoteller, og det forstår vi godt. Det nyrenoverede hotel har en exceptionel beliggenhed i det rolige og eksklusive område af Palma Nova og måske vigtigst af alt, så er hotellet udelukkende forbeholdt voksne.
På denne rejse har du mulighed for at spille golf på tre fremragende baner på Mallorca. Son Vida er en ubestridt klassiker på Mallorca. Mange af de golfspillere, som ivrigt rejser til øen år efter år, kommer for at spille på netop denne hyggelige bane, hvilket er den ældste på Mallorca. Son Vidas to søsterbaner, Son Muntaner og Son Quint, byder også på spændende udfordringer. Son Muntaner er en spændende bane og en af Mallorcas absolutte perler, hvor der længdemæssigt stilles større krav til ens spil end på Son Vida. Så det er god ide at finde køllerne frem. Son Quint er i særdeleshed kendt for at være omkranset af fyrretræsskove og være en åben bane med brede fairways og store greens. Uanset hvad skal du nok få testet dine evner på golfbanen.
Transport til og fra golfbanerne er på egen hånd. Der er ca. 13 km til Son banerne (Quint, Vida og Muntaner).
Bemærk: Det er obligatorisk at betale golf licens på 3 euro pr. dag pr. person på banerne. Licensen betales på stedet.
Pension:
Opholdet er med morgenmad. Det er muligt at tilkøbe halvpension (morgen- og aftensmad ekskl. drikkevarer til aftensmad).
Her bor du på din golfrejse:
Nyd roen og den hyggelige atmosfære på dette eksklusive voksenhotel, Agua Beach. Direkte ved hotellet ligger den skønne strandpromenade, som råder over et stort udvalg af caféer og restauranter. Hotellet har en indbydende swimmingpool, hvorfra I har en fantastisk udsigt ud mod havet.
Hotellets officielle klassificering er 4.