På denne rejse spiller du 4 golfrunder på Anfi Tauro Golf, en af Gran Canarias mest markante og oplevelsesrige golfbaner. Banen ligger i Tauro-dalen vest for Puerto Rico og skiller sig ud med sit dramatiske landskab, sit gennemførte design og sin høje kvalitet hele vejen rundt.
Anfi Tauro Golf er designet af den amerikanske banearkitekt Von Hagge, og banen har tydelige referencer til de flotte ørkenbaner i Arizona. De 18 huller snor sig gennem et tørt og klippefyldt lavalandskab, hvor kontrasten mellem fairways, klipper og Atlanterhavet i horisonten skaber en helt særlig golfoplevelse. Flere steder på banen får du smukke kig mod havet, og undervejs venter både strategiske udfordringer, flotte hulforløb og et par 3-hul, der hører til blandt de mest mindeværdige på Gran Canaria.
Med 4 runder på Anfi Tauro Golf får du god tid til at opleve banens mange nuancer og justere spillet fra runde til runde. Banen er spændende for både høj- og lavhandicappere, og kombinationen af kvalitet, service og spektakulære omgivelser gør den til en golfbane, man gerne vender tilbage til.
Bemærk: Når du kommer videre i bestillingen, har du mulighed for at ændre til andre golfbaner eller kombinere opholdet med spil på flere forskellige baner.