

På denne side har vi samlet udvalg af vores gode, handikapvenlige hoteller. Men det er selvfølgelig individuelt, hvad et godt hotel er for dig! Derfor anbefaler vi altid, at du kontakter os, så vi sammen kan finde din næste rejse – også hvis du har brug for handikapvenlige værelser. Hotellerne nedenfor giver dig dog et rigtig godt billede af, hvad du kan vælge mellem. Det er god inspiration, og finder du noget, der passer præcis til dig – uden du behøver et decideret handikap-værelse – så er det bare at trykke på bestil-knappen.
På de fleste af vores hoteller, som er samlet på denne side, er der mulighed for at bestille handikapvenlige værelser. Disse bestilles altid på forespørgsel, da hotellet ofte har få af disse værelser. Kontakt os derfor i god tid, så vi kan få værelset til dig.
Fælles for alle hotellerne på denne side er, at det er nemt at komme rundt på hotellet. Det gælder både, hvis du fx har en kørestol, rollator eller er dårligt gående. Det er vigtig for mange, der søger et handikapvenligt hotel – og derfor har vi udvalgt efter dette parameter!
På flere af vores rejsemål, er det også muligt – gennem vores rejseledere, der bor på destinationen – at bestille forskellige hjælpemidler. Det kan fx være en badestol, elektrisk kørestol, ramper, lifter eller noget helt andet, som gør din ferie meget nemmere. Gennem et firma på rejsemålet sørger vi for at leje det udstyr, du søger – og det er endda muligt at få det leveret direkte på hotellet ved ankomst i de fleste tilfælde. Kontakt os nu – så hjælper vi gerne!
Under alle hoteller har vi skrevet, hvilke handikapvenlige faciliteter, som udmærker sig på hotellet. Det er altid en god ide at læse mere om hotellet og kontakte en af Bravo Tours' rejsekonsulenter, så vi er sikre på, at du får det hotel med de faciliteter, som du har behov for.
Er du det mindste i tvivl, så kontakt os endelig på 70 10 10 77 eller på bravo@bravotours.dk